Velkommen til E/F Bryggens Huse


Velkommen til! Vi håber du bliver glad for at bo her i E/F Bryggens Huse

Når du flytter ind er der ofte en del spørgsmål der dukker op.
Nedenfor har vi samlet svar på en del af dem.
Finder du ikke svar på alle dine spørgsmål her eller andre steder på foreningens hjemmeside, er du velkommen til at kontakte vores administrator hos Cobblestone eller en af medlemmerne i bestyrelsen. Du finder os her.


Du kan søge om medlemsskab på foreningens
lukkede facebook side hvis du bor i foreningen

Forsikringer

Du skal naturligvis sørge for at få flyttet eller oprettet de forsikringer du har behov for.
Typisk behøver du en Indboforsikring.

Glas & Sanitet
Foreningens bygningsforsikring dækker også for skader på "glas og sanitet" i din lejlighed, så dette behøver du ikke at forsikre dig mod i din egen indboforsikring.

Øvrige spørgsmål skal du i første omgang rette mod dit eget forsikringsselskab


Navneskilte

Når du flytter ind (eller skifter navn) kan du skrive til viceværten som sørger for ændring og opsætning af navneskilte på
-Dørtelefon
-Dør til lejlighed
-Navneskilt til postkasse

Husk at oplyse din adresse samt hvad du ønsker der skal stå på de tre navneskilte.

Du kan finde kontaktoplysninger til viceværten her.


Affald

Der er i ejendommen installeret affaldsskakte til restaffald for husholdning.
Grovere affald, genbrug af pap, plast, flasker, batterier m.m. skal du aflevere i affaldsrummene i gården for enden af parkeringspladsen ud for nummer 2-4.
Du kan læse mere i afsnittet "Affald" i menuen til venstre.


Haven

Foreningen råder over flere fællesarealer.

Havens store samlingspunkt er området omkring legepladsen. Der er opsat en stor grill og bord/bænkesæt som er til fri afbenyttelse for foreningens beboere.

I forlængelse af affalds/genbrugsrummene for enden af parkeringspladsen ved nr. 2-4 finder du et aflåst cykelskur.

Bag nr. 18-20 finder du endnu et cykelskur og bag det mulighed for linegang.